♥ Valgte opskrifter ♥ Valgte opskrifter

Sommer, sol og is

Kalenderen siger sommer, og for mange betyder det også is. Men is er jo et mælkeprodukt, så kan det passes sammen med at være nyresyg?

Selvfølgelig kan det det.

Sodavandsis

Hvis du bedst kan lide sodavandsis, så svarer det til at drikke et glas saftevand, hvis du spiser en is. Der kan være en del kalium i, hvis sodavandsisen indeholder rigtig frugt, men det er de færreste, der gør det. Du skal være opmærksom på, at væsken fra sodavandsisen tæller med i dit væskeregnskab.

Flødeis

Er det mere en vaffelis eller en vaniljeis med chokoladeovertræk, som du allerede nu sidder og drømmer om, så kan den sagtens være et fornuftigt valg. Uanset om det er på en pind, til at putte i en vaffel eller til at spise fra en skål, så er det vigtigste, at vaniljeisen er en flødeis. Hvis der står ”flødeis” på forsiden af pakken, så er den god nok. Ellers skal du kigge på varedeklarationen og tjekke, at fløde/piskefløde står først på ingredienslisten. Det betyder, at der er mest af det i produktet. Se eksempel nederst på siden.

Hvis du er på farten og trænger til en is, har Rema1000 flødeis, som kan købes enkeltvis. Du kan også vælge is lige der, hvor du kommer hen, og vælge at spise en is fremfor at drikke mælk den dag. Det kan også være fristende med en softice, men spørg i butikken hvilken slags is de bruger, for nogle steder er det lavet på skummetmælkspulver.

Hvis du får fosfatbindere, kan det være fornuftigt at tage en fosfatbinder til softicen, vaffelisen og alle de andre flødeis. Spørg din diætist eller den læge/sygeplejerske, som følger din nyresygdom, om det er relevant for dig.

Is og fosfatbindere

Når det er varmt, og du trænger til noget koldt at drikke, så nyd gerne en isterning i dit vand. For at give isterningerne lidt spræl, kan du f.eks. fryse et hindbær, en kvart skive citron, en kvart skive agurk eller et mynteblad i dine isterninger. Det ser flot ud og giver lidt smag. (Tak til diætist-studerende Silje og Natascha for den gode idé). Du kan også lave isterninger med hyldeblomstsaft og nyde et glas kold hvidvin med en hyldeblomst-isterning.

Uanset hvad, så vælg det du allerbedst kan lide, så du nyder hver eneste bid!

Eksempler på ingrediensliste på vaniljeis

Er du i tvivl om, hvordan ingredienslisten kan se ud på vaniljeis henholdsvis uden piskefløde og med piskefløde, kan du se to eksempler her:

Vaniljeis uden piskeflødeSkummetmælk, sukker, kakaosmør, vallekoncentrat (mælk), mandel, kokosolie, skummetmælkspulver, glukosesirup, mælkefedt, glukosefruktosesirup, kakaomasse, emulgatorer (E471, E442, E476), stabilisatorer (E410, E412, E407), vaniljestang, aromaer, farvestof (E160a).

Flødeis72% økologisk jerseyfløde med 24% fedt mælkefedt, økologisk rørsukker, økologisk skummetmælkspulver, økologisk glukosepulver, pasteuriserede økologiske æggeblommer, økologisk vaniljeekstrakt, ekstraherede økologiske vaniljekorn.

 

Har du lyst til at lave din egen flødevaniljeis, så kan du se Nyreforeningens opskrift her.