Nyresygdom
og protein
Når du er i dialysebehandling, er det vigtigt, at du får tilstrækkeligt med protein. Omvendt er det, når du har nedsat nyrefunktion, men endnu ikke er begyndt i dialysebehandling. Denne side handler om protein og om, hvordan du kan sammensætte et måltid afhængig af, hvor i dit behandlingsforløb du er.
Lever du med en nyresygdom eller nedsat nyrefunktion skal du lade være med at ændre væsentligt ved din kost, før det er nødvendigt. Uanset hvilken nyresygdom du har, så afhænger anbefalingerne af dine blodprøver, din behandling og din appetit. Læs mere her
Lidt om protein
Protein er vigtigt for at vedligeholde din muskelmasse, men har også betydning for dit immunforsvar, for produktion af kroppens signalstoffer og hjælper til at transportere næringsstoffer rundt i dit blod.
Protein findes i størst mængde i animalske fødevarer, for eksempel kød, fisk, fjerkræ, mælk, æg og ost. Det findes dog i næsten alle fødevarer også i brød, nødder, linser og bønner. Der er forskel på, hvor god din krop er til at optage proteinet afhængig af typen af protein, og den har lettest ved at optage og omsætte protein fra dyreriget.
Proteinanbefalinger
Hvis du er nyresyg og i dialysebehandling, er det vigtigt, at du får tilstrækkeligt med protein. Når du er i dialysebehandling, mister du nemlig protein samtidig med, at din krop bliver renset for affaldsstoffer. Hvis din appetit er god, vil det sjældent være et problem at spise nok protein. Ved nedsat nyrefunktion og før dialyse er det til gengæld fornuftigt at spare på protein.
Den generelle anbefaling for personer i dialyse er 1,3 gram protein pr. kilogram med et interval på 1,1-1,5 gram. Hvis du vejer 70 kg, svarer det til ca. 90 gram protein på en dag. Proteinbehovet er afhængigt af din vægt, og om du har andre sygdomme. Hvis du gerne vil kende dit proteinbehov, kan du spørge på dit dialyseafsnit.
Næringsstoffer i specifikke madvarer
Hvis du gerne vil vide, hvad næringsstofferne er i specifikke madvarer, anbefaler vi, at du slår dem op på frida.fooddata.dk. Vær dog opmærksom på, at indhold er angivet pr. 100 gram, og derfor kan det være svært at vurdere, om en madvare indeholder lidt eller meget af et bestemt næringsstof.
Bedre lidt end intet
Nogle personer med en nyresygdom oplever, at deres appetit ikke er stor. Andre har svært ved at følge anbefalingerne, fordi de for eksempel ikke selv køber ind eller har svært ved at læse varedeklarationer. I sådanne tilfælde er det vigtigere at få noget at spise end at stoppe med at spise, fordi det hele virker uoverskueligt. Tal med dem på dit sygehusafsnit, der følger din nyresygdom, om hvordan du har det, så de kan hjælpe dig ved at henvise til en diætist eller justere i din medicin.
Sammensætning af måltid før og under dialysebehandling
En måde at sætte rammerne for det enkelte måltid er at bruge en ”tallerkenmodel”. Det handler i sin enkelthed om forholdet mellem de enkelte dele på din tallerken.
Ved nedsat nyrefunktion og før dialyse er det fornuftigt at spare på protein. Her kan din tallerken inddeles som et Y, med kød/ fisk/ fjerkræ øverst, så proteinet fylder mindst på din tallerken.
Ved dialysebehandling skal din tallerken i stedet deles i tre lige store dele. En del til kød/fisk/fjerkræ, en del til ris/pasta/kartofler/brød og en del til grøntsager.
Til venstre ses en tallerken, hvor maden er delt op i tre lige store dele. Den er til personer i dialysebehandling. Til højre ses en tallerken, hvor maden er delt op i et Y. Den er til personer med nedsat nyrefunktion og før dialyse.
Sammensætning af måltid ved lille/ stor appetit
Ved lille eller stor appetit kan mængden af protein fastholdes, som nævnt herover, men mængden af tilbehør justeres. Hvis du gerne vil tabe dig, kan halvdelen af din tallerken være fyldt med grøntsager og i stedet lidt mindre ris/pasta/kartofler. Hvis du har svært ved at spise nok, er det i stedet grøntsager, der skal fylde mindst. Samlet set vil dette hjælpe til, at du får en passende mængde næringsstoffer.